Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup
tlf. 4335 2770
post@taastrupteater.dk

Del med en ven | In english | Privacy policy
Udvikling
En gruppe unge fra CPH West til workshop i markedsføring
Foto: Taastrup Teater

Kan man blive bedre til at svejse af at gå i teatret?

Hvem siger at man kun kan bruge teatret til underholdning? Taastrup Teater tænker teater i et bredere perspektiv, og tilbyder målrettede workshops til skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, der har lyst til mere end blot at blive underholdt for en stund. Og læringsmuligheder er der masser af i et hus, hvor et utal af forskelligartede opgaver skal løses, for at få hjulene til at dreje rundt.
 

Med udgangspunkt i en aktuel forestilling udvikler teatrets personale - på baggrund af deres kompetencer og roller i huset - forskellige oplæg til workshops, som herefter tilbydes i forbindelse med salg af forestillingen. ”Vi bruger de kompetencer vi har i huset til at lave workshops for de unge, og vi har desuden et samarbejde med studerende på forskellige videregående uddannelser, som gerne stiller folk til rådighed til workshops og oplæg, når vi har brug for at blive suppleret”, forklarer Anine Thomsen, arrangementschef på Taastrup Teater.
 

I forbindelse med opsætning af teatrets aktuelle forestilling ”Blind vej”, har teknisk chef Mik Andersson fx inviteret studerende på byggetekniske uddannelser til teknisk workshop, hvor de studerende kan få et indblik i, hvad det vil sige at lave scenografi til et teaterstykke. Til ”Blind vej” er der bygget en 1 ton tung scenografi med tre kæmpestore sammensvejsede stålrør, der skal gøre det ud for en ventilationsskakt. Efter forestillingen kan de studerende komme op på scenen og undersøge konstruktionen og derefter gå i dialog med teatrets tekniske personale.
 

Temaerne i ”Blind vej” lægger også op til workshops om dramaturgi, events, gastronomi, drama samt social integration. ”I det hele taget er formålet at ryste og udfordre folks forventninger til teatret og hvad man kan bruge det til. Vi vil have de unge ud af deres tryghedszone, så de åbner sig for nye måder at tilgå tingene på”, siger Anine Thomsen.
 

Når vi åbner os op for omverdenen kan der komme noget helt uventet ud af det. De unge vi får ind får for det første en stor teateroplevelse, og derudover et andet billede af hvad et teater kan, og hvad man kan bruge det til. Vi vil have dem til at blive bevidste om, at hvis man åbner sig for nye oplevelser kan man få noget andet end man havde forventet.” siger teaterdirektør Mogens Holm.
 

Teatrets personale ser også gode muligheder i at interagere med publikum efter forestillingerne. ”Vi rykker os som teater i kraft af nye input – vi skal konstant udvikle os, og det sker ved at invitere til udvikling gennem nye og uventede oplevelser. Vi får også noget ud af det – vi får selv rykket vores ideer om hvad publikum vil bruge teatret til.” slutter Anine Thomsen.


Billeder
 
 
 
En gruppe unge fra CPH West til workshop i markedsføring
Foto: Taastrup Teater