Scenekunsten er vigtig – denne antagelse var udgangspunktet for fredagsseminaret under Festival 2012 – teater for børn og unge, som løb af stablen i Ringsted og Sorø fra 22.-29. april.
Deltagerne var en blanding af formidlere, indkøbere, lærere, teaterfolk og unge ’uddannede’ kulturformidlere – de såkaldte KulturCrews bestående af frivillige skoleelever på en række af landets skoler. Overordnet set en ressourcestærk gruppe, der var samlet denne solskinsfyldte fredag for at diskutere, hvorfor og hvordan vi hver især vælger scenekunst, som vi gør. Og ikke mindst blive opmærksomme på, hvordan vi kan udnytte hinandens ressourcer.
Med Pernille W. Sørensen, TeaterCentrum, som tovholder på dagens program, blev seminaret indledt med en præsentation af de repræsenterede KulturCrews. Her var tale om børn og unge helt ned til 5. klasse – alle med et stort engagement og ikke mindst modet til at stille sig op foran en stor flok og fortælle om deres arbejde som kulturformidlere. Det i sig selv var til stor inspiration.
’Der var engang en VIRKELIGHED’
Med scenekunst på dagsordenen var det oplagt at se et stykke af slagsen som led i seminaret. Derfor var forestillingen ”Der var engang en VIRKELIGHED ” af Teater Hund på programmet. Til trods for forestillingens normering til de 5-12-årige, vidnede publikums latter undervejs om, at både unge som voksne fik noget ud af Sarahs fortolkning af Den Lille Rødhætte og Ulven, Christianes Mary Poppins og Annes helt nye historie.
Stykket handler om, hvordan virkeligheden skabes – hvad er sandt, og hvad er falsk; hvilken slags teater, skal opføres; hvordan bliver man enig og skaber noget i fællesskab. Derfor skabte plottet og oplevelsen en god ramme for den efterfølgende dialog og øvelse.
For hvorfor er scenekunsten vigtig? Hvad er det, den kan, gør og skal? Med saks, lim, papir, tusser, snore, balloner m.m. skulle hhv. de unge og de voksne komme med et bud på, hvad scenekunsten er udtryk for. Samtidigt skulle vi sætte et ord på udtrykket, og netop scenekunstens mangfoldighed gør det svært at skildre så kort. Kerneord som ’oplevelser’, ’udvikling’, ’mødet mellem mennesker’ var blandt de mange forslag. Her blev det desuden klart, hvordan eller om der er forskel på, hvordan unge og garvede kulturformidlere tænker om scenekunsten.
De fire udvælgelseskriterier
Saks og papir blev lagt væk til gengæld for flip overs i lokalets fire hjørner. Vi skulle tage stilling til hvilket udvælgelseskriterie for os hver især er det grundlæggende når vi vælger kunst til andre. De fire kriterier var: din egen smag, genrebredde og mangfoldighed, kvalitet og det åbne hjørne. Sidstnævnte stod for kriterier, som ikke var repræsenteret i de øvrige fx økonomi. Hver præmis dannede udgangspunkt for en brainstorm og en opsamling efterfølgende i plenum.
Præsentationen af de enkelte præmisser gav stof til eftertanke – vi fik indblik i hvad indkøberne bliver nødt til at forholde sig til, når de skal opkøbe scenekunst, og hvordan deres egen smag kan bidrage til at skabe en mere pålidelig og troværdig formidling. På samme måde gav økonomiens vigtighed indblik i, at store, dyre og velkendte teateropsætninger ikke altid skaber mere salg.
Inspiration til fremtiden
Her på Taastrup Teater gik vi inspirerede og fyldt med sparring fra seminaret. Vi fik indblik i, hvad de unge mener om scenekunst; hvordan det for dem er vigtigt, at man i sin formidling har en målrettet intention; og at de via deres engagement og ’uddannelse’ som KulturCrew får indflydelse på udvælgelsen af scenekunsten på netop deres skole. Vi fik tips til, hvordan KulturCrewsene som ambassadører kan være med til at nå den unge målgruppe, fordi skoleeleverne identificerer sig med dette publikumssegment og derved kan sprede sit engagement og sin viden ud i sit netværk. Dette har langt større virkning i forhold til formidlingen fra voksne til børn/unge. Desuden blev de voksne opfordret at benytte sig af de medier, de unge bruger, såsom Facebook og Twitter.
Endelig resulterede seminaret i en KulturCrew-Facebookgruppe, hvor de unge kan dele deres erfaringer med etablering, afvikling, formidling og øvrige arbejde som KulturCrew. Dette skaber på sigt en udbytterig skattekiste af guldkorn til deres voksne kollegaer, som således kan inspireres til deres formidling og indkøb af scenekunsten.