Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup
tlf. 4335 2770
post@taastrupteater.dk

Del med en ven | In english | Privacy policy
Udvikling
Foto:Baesfoto.dk

En organisation udvikler sig gennem sine medarbejdere

HK-elev Samah Al-Hussein anbefaler varmt teatret som arbejdsplads og uddannelsessted.
Hun er i gang med første del af sin HK-uddannelse og har været på Taastrup Teater i foreløbig fire måneder, men holder pause fra januar 2012 for at gå på barsel.

 

Her er hendes beskrivelse af forløbet som elev på teatret : 

 

"Jeg startede som elev i Høje-Taastrup Kommune den 1. september 2011.
Det er en periode på 2 år, hvor jeg veksler mellem at arbejde i kommunen og gå i skole.
I de 2 år skal jeg rundt i forskellige centre, så jeg får et indblik i, hvad det ville sige at arbejde i en kommune.

Den første dag startede jeg med et introduktionsmøde sammen med de 3 andre elever samt de elevansvarlige, hvor vi efterfølgende blev præsenteret for vores nye afdelinger.


Det første år af min uddannelse, skal jeg være i Taastrup Teater hvor jeg nu har været i 4 måneder, og hvor jeg er rigtig glad for at være. Der blev taget rigtig godt imod mig og jeg føler mig vældig godt hjemme her i huset, for uden at overdrive, så har jeg verdens sødeste og hjælpsomme kollegaer, som altid er klar til at smide, hvad de har i hænderne for at hjælpe.


Derudover har jeg også fået et par ansvarsområder, hvor jeg nogenlunde selv skal sørge for at løse dem. Dermed er der mange positive udfordringer, som er værd at opleve.


Da jeg gik i skole og samtidige søgte efter en elevstilling var jeg meget nervøs for, det vil blive svært for mig, da jeg er muslim og har tørklæde på, men den fordom fik jeg pakket langt væk. For jeg sendte få ansøgninger ud og Høje-Taastrup Kommune indkaldt mig til samtale, som var min første og der fik jeg stillingen.

Både Høje-Taastrup kommune og Taastrup Teater har stor fokus på forskellige kulturer – og derfor virker det også positivt for borgere i Høje-Taastrup Kommune og publikum som kommer i teatret, at der er folk med anden etnisk baggrund end dansk, som arbejder i her.


Jeg kan varmt anbefale HTK, som din nye arbejdsplads og uddannelsessted."