Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup
tlf. 4335 2770
post@taastrupteater.dk

Del med en ven | In english | Privacy policy
Udvikling

Ancient Pathos

Taastrup Teater har i efteråret 2011 engageret sig i et nyt internationalt teaterprojekt i EU-regi.


Der er bevilget tre millioner kr. til projektet ’Ancient Pathos’, som bliver et samarbejde mellem Taastrup Teater og partner-teatre i tre sydeuropæiske lande -  Grækenland, Italien og Spanien.


Som titlen ’Ancient Pathos’ hentyder til, er der masser af lidenskab og antikt drama på programmet.

Det er uden tvivl et kunstnerisk projekt, der sigter mod at inspirere de deltagende teatre til at skabe forestillinger på scenen.


Det er meningen, at projektet skal skabe bredere kunstneriske begivenheder og samtidig give anledning til at studere de praktiske metoder til fortolkning af græsk drama.

Der skal blandt andet stilles skarpt på de relationer, der er dannet mellem ægtefæller, forældre/børn og søskende-forhold. Projektet har til hensigt at gøre os klogere på den lidenskab, som styrer netop disse relationer.


Man vil forsøge at finde selve DNA`et i den græske tragedie og på denne måde bruge det til at forny den moderne dramatik på fremtidens teaterscener.


I første omgang er det meningen, at Taastrup Teater og de tre sydeuropæiske partner-teatre hver især skal skabe og opføre forestillinger på eget modersmål, og siden, er det planen at samle det hele til en stor fælles forestilling i løbet af 2013.

 

Læs mere på projektets officielle hjemmeside: www.ancientpathos.eu

 

Pressen har skrevet

Grænseoverskridende ungdomsteater (Børneteateravisen, 17. oktober 2011)

 

Græsk tragedie lige her i Taastrup (Lokalavisen Taastrup, 14. oktober 2011)

 

Teater går over grænsen (Dagbladet Roskilde, 14. oktober 2011) 


Pressemeddelelser