Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup
tlf. 4335 2770
post@taastrupteater.dk

Del med en ven | In english | Privacy policy
Om teatret / CV

Skuespiller

Foto: baesfoto.dk
 
Josef W. Nielsen
Har spillet både folkeligt teater og videnskabsteater, og så har han i mange år været fastansat på Aalborg Teater, hvor han har medvirket i et væld af forestillinger.

Født 1974
 

Josef er uddannet på Statens Teaterskole 2002 – 2005 og straks efter sin afgangsforestilling ”Scapins Rævestreger” af Moliere fik han engagement i forestillingen ”Korn og Kærlighed” (2005) i Lars Knutzons iscenesættelse på Lyngby Frilandsmuseums Det Flyvende Teater. Det var rigtigt folkeligt teater i autentiske udendørs kulisser mellem bindingsværk og stråtækte længer. Her medvirkede han samme år i forestillingen ”Bondepigens brudefærd” (2005) en grovkornet pantomime om bondepigen, der vil giftes med smeden, men som fristes til at tage hosekræmmeren på grund af al hans flitterstads og dyre tøj.

 

I 2006 faldt hans vej forbi Videnskabsteatret hvor han medvirkede i ”Stress”, ”Mobning” og ”Stamceller”  iscenesat af teatrets leder og dramaturg Dorthe Bille. Senere samme år gik det videre til Aalborg Teater hvor han spillede i ”Værelset” og hvor han sidenhen har medvirket i en mængde forestillinger.

 

I 2007 spillede han i teatrets opsætning af ”Hair”, og han var med i co-produktionen mellem Aalborg Teater og Jomfru Ane teatret i forestillingen ”Fucking Aalborg” samt senere på året i anti-juleforestillingen ”Trængsel og alarm” i Alexa Thers instruktion.

De næste tre år frem til 2010 havde han fast engagement på Aalborg Teater. I 2008 spillede han med i ”Mio min Mio”, ”Jeppe på Toppen” og ”24 – en anderledes julekalender”, og i 2009 medvirkede han i ”Junglebogen”, ”Derude hvor de kan høre os” og i genopsætningen af ”Jeppe på Toppen” fra 2008.

 

I 2010 var han med i hele fire forestillinger, heriblandt endnu en genopsætning af succesforestillingen ”Jeppe på toppen” og ellers var det ”Folk og røvere i Kardemommeby”, ”Dansk design” og ”Troldmanden fra OZ”. Han seneste engagement på Aalborg Teater var i William Shakespeares klassiske forvekslingskomedie ”Helligtrekongers aften” som havde premiere den 2. februar 2011.

 

I efteråret 2011 medvirkede Josef W. Nielsen i stumfilmsteater-farcen "Da Kamal mødte Maria” på Taastrup Teater.

Læs også