Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup
tlf. 4335 2770
post@taastrupteater.dk

Del med en ven | In english | Privacy policy
Begivenheder
viser 01-10 ud af 13

Et brag af en nytårskoncert

Pressemeddelelse 06-01-2011

Wienervalse og marcher, arier og duetter, grin og gags med nogle af Danmarks største musiktalenter.

 
Efter mange dages forberedelse, prøver og besøg af bl.a. TV2 Lorry med tv-interviews omkring den kommende Nytårskoncert falder der ro over Taastrup Teater. Men det er kun stilhed før stormen.
Et fakkeltog nærmer sig det oplyste teater. Det er de første publikummer, der har spist på Taastrup Parks Hotel og som nu følges ad til koncert på det nærliggende teater, hvor foyeren hurtigt fyldes med festklædte mennesker. Der er pyntet op med serpentiner og guirlander. Der bliver givet hånd og krammet med hilsner om et godt nytår, alt imens der bliver budt på en mousserende vin fra det nytårspyntede bord.
 
Spændingen stiger i rummet da der bliver ringet ind, folk strømmer imod døren ind til teatersalen med en forventningsfuld summen.
 
Salen bliver lyst op og Tivolis Promenadeorkester spiller ”Radetsky March”, hvorefter Preben Kristensen byder velkommen med ”DiProvenga Il Mar”. Mia Karlsson byder ind med sin smukke stemme med et Puccinistykke.
 
Imellem de velkendte og smukke musikalske indslag mødes man med Preben Kristensen varme humor og latteren breder sig i salen. Roen falder på igen da publikum kan drømme sig væk i den smukke duet ”The Prayer” med Trine Gadebjerg og Tomas Ambt Kofod.
 
Imod slutningen på anden akt, hvor P. Kristensen har fået alle i salen helt ud på det yderste af deres sæder med ”New York New York”, stiger stemningen til uanede højder da Champagnegaloppen runder aftenen af et ønske om et glædeligt nytår.
 
Det er nu 12. gang Taastrup Teater byder velkommen til nytårskoncert. For at få denne fantastiske oplevelse til næste år, sammen med Bjørn Hyrup, promenadeorkestret og de dygtige solister skal man sikre sig billetter fra d. 1. februar på telefon: 43 35 27 70,ved personligt fremmøde på teatret, eller på www.billetnet.dk. Billetterne bliver hvert år revet væk, så man skal være hurtigt ude.
Det feststemte publikum varmer op til koncerten i teatrets nye foyer.